Jeg er lidt spændt. Er det her nu noget, jeg kan finde ud af?
Jeg kan derimod sagtens finde ud af at oparbejde dimse/dingenotbehov, købe og modtage PAKKER.
Hvad var der så i denne her?
NSI International Innovations købt her: Jeg havde set den nævnt på en et par blogs, og filmen her:
Adskillige videos vedrørende anvendelse her:
Det er et rigtig sjovt stykke “legetøj”, som i en del anmeldelser får temmelig hård kritik, og i andre roses til skyerne. Har det mon noget at gøre med, hvor realistiske ens forventninger er?
De meget tilfredse har muligvis tidligere maskinstrikke-erfaring, de nævner i hvertfald de tips, der ALTID er gavnlige på strikkemaskiner.
Eksempelvis:
- Et ordentligt nedtræk på arbejdet.
- Ved frem og tilbagestrik skal sørges for, at rækken ER strikket til slutningen.
- Frit løb af garnet, som helst skal være vundet op, før strik.
Øvrige bemærkninger. Jeg bestilte en torsdag aften og pakken ankom allerede tirsdagen efter. Pakket omhyggeligt og alt var i perfekt stand. Maskinen var nem at samle, dvs. ben = 3 stk. sættes på – håndtaget ligeledes. Herudover er lille “arm” til at regulere garntilførslen. Ud over dette medfølger en monteringsnål med stort hul.
Grundig skriftlig vejledning medfølger – til de simple procedurer, der her er tale om. Cirkelstrik eller fladt = frem og tilbage. Der er opskrifter til et par projekter, halstørklæde, hue, og lignende – større ting sat sammen af flere strimler strik.
Tilsvarende maskine sælges fra Prym – Knitting Mill Maxi, du kan læse om den her:
Opskrifter

Skrevet af dingenoter 