Rød svulmende sweater anno 80′erne

På det tidspunkt så man mange mønstre af denne type….sådan sammentrukne og fyldende en hel masse. Jeg synes, at have skimtet mig til, at de er ved så småt at dukke op igen. Det bliver IKKE her, de skal strikkes. (Det HAR jeg jo gjort – se nedenfor)

 

 Sweateren er såmænd pæn nok, den vokser bare til DE GRADER i brug. I dag tror jeg ikke engang zoo ville modtage den til genbrug om vinteren på en frysende elefant.

Påfuglehækling

Emnet blev diskuteret lidt i Webstrik for nylig, så det skulle jeg da også prøve.

Du kan hvordan her:

Til mit forsøg anvendte jeg garn i dk tykkelse, hæklenål nr. 4 og strikkepind 25 mm til at slå om.

Strikkebog- juhuuuuuuuu

Se lige her, hvad posten kom med i aftes:

En dejlig bog.
Overraskelse
fra en sød
strikkeveninde.

 

 

 

 

 

 

 

Ih, hvor har jeg kigget og hygget…. Indrømmet det blev sent, før jeg faldt i søvn i nat. For man kunne jo strikke det og det – og måske af det og det, og hvor ER det nu lige, jeg har gjort at dette og hint garn, må lige se, om der kunne blive nok.

Læser du dette, kender du næsten med garanti rumlen.

Tak!

Fryd i sol og have – hængesofa, nemlig!

Sidste år ved denne tid blev jeg ledt til en blog, hvor der vistes en skønne, skønne hængesofa. Den var fin, superdesignet…..stylet i alle kunstens retninger. Åh – den higen der opstod i mit bryst (nagende, gnavende døgnet rundt faktisk. Men de penge den dog kostede…er der virkelig nogen som kan den slags?

Jeg har altid EEEEEEEEEEEEEEEEELSKET hængesofaer – den yderste sommerhygge – og som skumringen falder på – sommerromantik. Til gengæld HAR jeg også haft en – og VED at hvide- råhvide ren bomulds gardin og hynder som på bloggens luksusbillede er flotte en ultrakort stund. Selv den danske sommer burde vare længere. Det jeg husker fra min gamle sofa var harpiks på taget fra træerne blandt andet. Kort sagt jeg ransagede min hjerne for, “Hvad er det vigtigste ved en sådan sofa – for at JEG vil være lykkelig?”

Svaret var: – “en rigtig retro flyder med god skygge og evt. lidt læ….meget gerne med praktisk tag, der kan snuppe en mindre byge ,om det skulle være”.

En høg har ikke bedre syn- Falkens blik er ej skarpere, end det øje som fulgte diverse annoncesider hele sidste sommer. Alligevel stolede jeg ikke udelukkende på mig selv, men sjanghajede alle, hvem som gad høre på mig til at holde øje også.

Se så her:

 

Sidst i august 2007 blev denne herlige sofa MIN min min….nynnede hun tilfreds. Den VAR originalt retro – havde kun været brugt enkelte gange, men dog taget en lille bitte smule skade i den kælder den havde været opbevaret i. Intet med stel, fjedre eller hynder – det var skam som nyt. Men lidt ved tagets kanaler til stel og et par småbitte huller. Altså det kan jo udbedres forstås. Normalt er jeg ikke nogen ynder af farven brun – synes det ligner “brugt mad”……….meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeen det er jo til beklædning af ego….dette er noget HEEEEEEEEEEEEEEEEELT andet. Formedelst et par hundrede kroner – og lidt smisken for en mand med trailer – var den hentet hos sælger og transporteret til mit lille hus nær Svendborg.

Haven der har altid været temmelig skyggefuld pga nogen enorme træer på genboens grund. Og alt i min skulle ryddes i håbet om at ende med et resultat, der både er til at holde ud at se på – og lidt nemmere at holde. Under afprøvningen af sofaen i sensommeren – kneb det trods strålende sol at finde det helt rigtige sted til den. Altså alt godt siges jo at komme til den, der kan vente. Her i foråret har genboen fældet de træer – sådan helt af sig selv. Min have er nu så solbeskinnet, at det er RIGELIGT – tak, tak tak det er faktisk alt for meget. Men med denne flyder – åh, tænk at ligge der og læse en sommerdag….eller gynge let og strikke, med en longdrink ved hånden….det kan jeg gøre…MIG lille MIG. Jeg er bare SÅ glad.

Mit første HELT eget strik

I dag vil jeg vise noget helt særligt. Nemlig et næsten 30 år gammelt håndarbejde. 

Det særlige – for mig i hvertfald- er , at den repræsenterer den aller første gang, jeg selv turde beregne en opskrift og sætte mønstre sammen. Den blev strikket, da jeg var i 20′erne og har været ret meget brugt af min far. Gennem årene er den så krøbet så meget i de mange vaske, at jeg kunne passe den, da jeg arvede den ved fars død. Garnet var noget Hjertegarn – kunne ligne Crepe. Det må have været et super godt garn for den er stadig pæn og brugbar og UDEN fnuld.

 Farven er noget anderledes i virkeligheden. Jeg ved da godt selv, at den er meget, meget enkel…….men det blev jo startskuddet til en fornyet og endnu større strikkeinteresse, som aldrig har forladt mig siden.