Noget af det helt tynde garn blev vundet op mange tråde sammen. Da jeg havde nok trådbundter, lagde jeg det dobbelt, fæstede midterløkken med en snor, jeg kunne træde på og knyttede det som til en snor. Nu er der lidt legetøj til at bide i, apportere osv. Vaks er MEGET tilfreds.
Vaks er meget lærenem, både når det gælder noder- og unoder.
Der er derfor ofte brug for en lille godbid.
Det sjove er, at når vi træner, gider han ikke godbider, for det er SÅ spændende, de kan vente, kan de. Men BAGEFTER, så husker han da lige, hvor de er. Ros og kæl kan man ALDRIG få for meget af.
Jeg tog en plastikpose af de kraftige, som færdige godbider ofte købes i. Bukkede kanten foroven og klippede nogle hakker. Ombukket blev bukket udaf, så kanten bliver gemt af det hæklede. Masker hækles op i hakkerne. fastmasker. Første række derefter blev hæklet fastmasker, mens jeg tog lidt ud, så det passede bedre med plastikposens bredde. En række halve stangmasker, en hulrække = 3 halve stangmasker, en luft maske spring en m. over 3 halve stangmasker. En række halvestangmasker, 1 række fastmasker og afslutning en række krebsemasker.
Derefter hækles masker op omkring de fastmasker efter udtagningsrækken og fortsættes nedefter med omgange af halve stangmasker til posen er dækket. Maskerne i bunden hækles sammen. Snoren er strikket som hestetømme med 3 masker.


