oktober 19, 2008

Vaks fik “nyt” hundetæppe. Det er fra Genbrugs og passer ham helt fint. Blødt, dejlige klare farver og sjove dyr. Vaks var superglad og hyggede sig gevaldigt!
MEN
se lige her, hvor flot en hund kan ligge: Ramses tæppe
Nu gør jeg ikke så meget i patchwork og slet, slet ikke så fint. Jeg har kun forsøgt mig med helt enkle ting lavet af stofrester og dele fra familiens tiloversblevne tøj. Jeg strikker langt mere.
Videre i blogverdenen så jeg så dette herlige hønsestriktæppe . Nu er jagten på hunderelaterede strikkemønstre gået ind. Det ville være sjovt, hvis jeg kunne strikke et tæppe til Vaks af samme type, men med eks. små hunde, kødben og poteaftryk. De første par småmønstre har jeg fundet her
Hundehår på strik, poter der hænger i masker….jo jeg er blevet advaret i Webstrik. Jeg har også tænkt på det selv. Praktisk er det ikke, men det vil være sjovt at samle mønstre og garnrester. Siden garanteret hyggeligt strik, når inspirationen til andre arbejder har svært ved at indfinde sig. Maskinstrik var også en mulighed. Nu får vi se, hvad det bliver til….ideer kommer hele tiden til!
Leave a Comment » |
Hund, håndstrik |
Permalink
Skrevet af dingenoter
oktober 13, 2008
Hvad har nu disse ting med hinanden at gøre?
Garn er ankommet til adressen og skal naturligvis vindes op. Hurtigt bliver jeg MEGET glad for, at det meste er købt på cones, da det viser sig, at min gamle trofaste fedholder ikke kan spænde vidt nok til de STORE fed.
Supersoft
Jeg HAR også en ret lækker garnvinde i træ….MEN og atter men. Den ER flyttet…og det er jeg jo ikke lige!!!HM. Feddet hænger og slasker på paraplyvinden. Der er overhængende fare for garnsalat. Chancen tages med første fed…det går lige. Opmuntret fortsættes med nummer 2. Det går også, men ikke uden kamp om de sidste meter, der ganske rigtigt går via lidt garnsalat.
Nu dæmrer det. Et langt halstørklæde lånes og bindes/hæftes uden på vinden i en “pølse” uden om de nederste samlinger. Det virker og hindrer garnet i at glide af under den resterende opvinding.
Jeg har også vundet tråde sammen af mit evindelige tynde maskingarn (Ultratyndt garn = mange omvindinger). Sammenholdt med diverse computeropsætninger, har min højre arm og hånd absolut kendt bedre dage.
Den har reelt virket på et tidspunkt.
Til min glæde opdager jeg, da jeg endelig opgiver at knokle yderligere med oprydning, at jeg da sagtens kan strikke retstrik på middeltykke pinde. STRIK ER GODT!
Leave a Comment » |
Garn |
Permalink
Skrevet af dingenoter
oktober 8, 2008
Efteråret kommer jo ligesom lidt for hurtigt, men det er ikke efterårets skyld, at sommeren næsten udeblev fra vore breddegrader. Der er så meget som skulle være nået denne sommer, men nu ER efteråret her, blæsende og vådt, så lige så godt finde noget at nyde ved det. Farverne…efterårets farver er jo flotte.
Og se lige nogle flotte blomster jeg fik

Leave a Comment » |
Andet godt |
Permalink
Skrevet af dingenoter